OM OS

Danskproduceret innovation, der holder rotterne ude – og kvaliteten oppe

Nordisk Innovation er markedsledende producent af patenterede rottespærrer til kloaksystemer. Vores løsninger dækker 95 % af alle kloaktyper og er udviklet i tæt samarbejde med danske kloakmestre for at sikre effektiv montage og vedligeholdelse.

Grundlagt i 2006

Vi blev grundlagt ved Aarhus i 2006, hvor den første TX11 rottespærre blev opfundet som et giftfrit alternativ til rottebekæmpelse. I dag er produktet dækket af flere patenter og anvendes bredt i både private og offentlige kloaksystemer.

Alle vores rottespærrer er 100 % danskproducerede i syrefast rustfrit stål fra EU. Det sikrer lang holdbarhed, høj kvalitet og nem genanvendelse. Over 300.000 installationer bekræfter effektiviteten – og flere forsikringsselskaber anbefaler vores løsninger.

300.000

Installerede
rottespærre

19

Års dedikeret indsats
med rotteforebyggelse

1.000

Brugere af
NI service App

150

Certificerede firmaer
listet på rottestop.dk

100

Procent syrefast rustfri
stål i vores produkter

0

Arbejdsulykker
de sidste 5 år

Siden 2023 har Zibra Partner Equity været hovedaktionær, med fokus på fortsat innovation, ansvarlig udvikling og et stærkt kundefokus.

VISION & VÆRDIER

Vores formål

at give bygningsejere mulighed for beskytte​ bygninger og infrastruktur mod kloakrotter  uden brug af gift.

Vores værdier

  • Kundeorienteret
  • Integritet
  • Dedikeret
  • Innovativ
Play Video

Se video

ESG

Hos Nordisk Innovation arbejder vi målrettet med ESG – fordi bæredygtighed, ordentlighed og gennemsigtighed er grundlæggende for vores måde at drive virksomhed på. 

Environment – vi tænker miljøet ind hele vejen

Vi driver vores forretning med respekt for miljøet – og i overensstemmelse med gældende miljølovgivning. Det gælder hele vejen fra råvareudvinding til færdigt produkt og transport. 

Vi stiller krav til os selv og vores leverandører om at tage ansvar for den miljøpåvirkning, der opstår gennem produktion og distribution. Råvarer må ikke komme fra områder, hvor udvindingen skader marginaliserede befolkningsgrupper eller fortrænger deres adgang til naturressourcer. 

Med en struktureret og systematisk tilgang arbejder vi løbende på at forbedre vores miljøaftryk. Vi har fokus på at minimere brugen af ressourcer som energi og vand, samt reducere spild og udledning af drivhusgasser – både i produktion og transport. 

Social – mennesker først

Vi prioriterer sikre og ordentlige arbejdsforhold – både for vores egne medarbejdere og hos vores samarbejdspartnere. Alle skal arbejde under trygge rammer med adgang til relevante værnemidler og den nødvendige oplæring. 

Vi har klare politikker mod mobning, chikane og seksuel chikane og arbejder aktivt for et arbejdsmiljø præget af respekt, ligeværd og trivsel. Derudover understøtter vi et røgfrit og rusmiddelfrit arbejdsmiljø for at fremme sundhed og velvære i hverdagen. 

Vi accepterer ikke tvangsarbejde, børnearbejde, diskrimination eller nogen former for uetisk adfærd – og vi forventer det samme engagement fra vores samarbejdspartnere. 

Vi engagerer os også i samfundet omkring os. Et eksempel er vores støtte til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling og Knæk Cancer hvor vi har bidraget økonomisk til den livsvigtige forskning, patientstøtte og forebyggelse. Samt ydet tilskud til opsætning af hjertestarter i lokalområdet. 

Gennem sådanne tiltag ønsker vi at være en virksomhed, der aktivt tager ansvar og gør en forskel for mennesker – både internt og eksternt. 

Governance – ansvarlig ledelse

Gennemsigtighed, etik og ordentlig forretningsadfærd er grundlæggende for os. Vi følger vores Code of Conduct og stiller samme krav til vores leverandører – med respekt for menneskerettigheder, konkurrenceregler og databeskyttelse. 

Vi er dedikerede til høj etik og ansvarlighed i hele vores forretning. Vi respekterer menneskerettigheder og arbejder aktivt for at sikre og skabe ligeværdige arbejdsforhold. Vi tolererer ikke tvangsarbejde, børnearbejde, diskrimination eller chikane. Vi bekæmper korruption og bestikkelse og efterlever de gældende konkurrencelovgivninger. Derudover tager vi ansvar for miljøet ved at sikre ansvarlig produktion, transport og affaldshåndtering. 

Denne tilgang sikrer, at vores forretning drives på en måde, der er ansvarlig og i overensstemmelse med de højeste etiske standarder. 

Vi håndterer alle persondata sikkert og i overensstemmelse med GDPR og andre gældende regler, både internt og hos vores samarbejdspartnere.